Samarbejde integrerer LE34s GIS tjeneste i Aqualog



Nyt samarbejde giver Aqualog brugere fordel.


Aqualog indgår samarbejde med landets førende landinspektør virksomhed LE34 om deres automatiserede LER-tjeneste.

I Aqualog brugere, kan I glæde jer over, at I fremover ikke skal få hovedbrud over graveforespørgsler. Samarbejdet mellem Aqualog og LE34 sikrer nu alle Aqualog brugere adgang til markedets mest præcise og effektive korttjeneste; Nemlig LER-tjenesten fra LE34, der bliver en integreret del af Aqualog.

På forkant med de nye krav
Fra 2019 træder lovændringer i kraft, der kræver, at alle graveforespørgsler besvares med digitale vektordata inden for 2 timer. Graveforespørgsler er allerede i dag krævende; Med de nye krav vil mange danske vandværker blive udfordrede.

Som Aqualog brugere kommer I ikke bare på forkant med de nye krav, I får endda et fuldt automatiseret landsdækkende system, der altid er opdateret med de nyeste ledningsdata og klarer besvarelser på graveforespørgsler for jer.


LE34 er Danmarks største rådgivende landinspektørvirksomhed. Virksomheden har mere end 350 medarbejdere. Og med 23 kontorer i Norden har de stadig den vigtige lokale forankring.

LE34 går forrest i introduktionen af nye, sofistikerede teknologier og metoder. Et eksempel herpå er netop GeoNote AutoLER, der henter al ledningsdata hver dag, så graveaktøren altid får sendt aktuelle oplysninger direkte.

Kontakt os, hvis I vil vide mere om, hvordan integrationen kommer netop jeres vandværk til gode.
Læs mere på le34.dk.


Kim Verup
Afdelingsleder
2829 9711
kiv@le34.dk




 
 

Opret Aqualog prøveperiode nu!



Gratis prøveperiode på en måned. Helt uden nogen abonnementsbinding!